Steno Museet
2. semester – Multimedieproduktion
5. Projekt – Steno Museet
Dette projekt tog udgangspunkt i udstillingen “Den Oversete Krop” på Steno Museet, hvor vi udviklede en digital prototype til formidling af angst rettet mod børn og unge. Målet var at skabe en interaktiv oplevelse, der kunne gøre et svært emne mere forståeligt og nærværende – samtidig med at det skulle være trygt og engagerende for målgruppen
Processen fulgte Double Diamond-modellen og byggede på omfattende desk research, observationer og interviews med børn og unge. Vi udviklede personaer, segmentering og brugerrejser for at forstå deres behov, fx manglende sprog for følelser, behov for tryghed og konkrete handlemuligheder. På baggrund af dette skabte vi en løsning, der kombinerer animation, quiz og interaktive elementer som drag-and-drop og klikbare figurer
Rent teknisk byggede vi løsningen i HTML, CSS og JavaScript. Vi implementerede features som personlig velkomst via localStorage, en timerfunktion, popups med lyd og konfettieffekter ved gennemført quiz. Designet blev understøttet af valg af den læsevenlige font Lexend og en visuel stil inspireret af farvesymbolik og trygge grafiske udtryk
Projektet gav mig erfaring med at kombinere digital formidling, pædagogiske modeller som Bloom’s taksonomi og teknisk udvikling i praksis. Det viste mig, hvordan interaktion og visuel kommunikation kan nedbryde tabuer og skabe refleksion hos en ung målgruppe
Klient: Steno Museet
Type: Gruppeprojekt
Teknologier: HTML, CSS, JavaScript, Figma, Adobe Premiere Pro
Fokus: Digital formidling · UX-research · Interaktive features · Pædagogisk design
